Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


fire_i_dk

FIRE i Danmark

Fire i Danmark med kaffe og popcorn

FIRE (Financial Independence, Retire Early) under danske forhold afviger fra beregninger af FIRE i USA eller andre steder i verden på grund af landes forskellige skatte- og pensionsforhold plus sociale samfundssystemer.

Det danske skattesystem er udskældt for at være privatøkonomisk dyrt for den enkelte dansker, men har også dets positive sider, hvis man drager fordel af skatteoptimering både i opsparings- og forbrugsfasen under FIRE. Desuden slipper danskere for at betale til de meget dyre sygeforsikringer, som man gør i andre lande, hvor udgifter til sådanne forsikringer kan optage megen stor procentdel af én persons- / families budget.

Danmarks flag

Når éns FIRE-status skal udregnes tages der ofte udgangspunkt i den såkaldte 4% reglen, som er en oprindelig undersøgelse (kaldt Trinity-studiet) for amerikanske pensionister, om hvor meget disse skal have sparet sammen for minimum at have 1 $ tilbage efter 30 år. I studiet, som er fra 1998, undersøgtes porteføljer af amerikanske aktier fra 0 til 100% med spring af 25% helt tilbage fra 1926; hvordan én sådan ville opfylde dette lige meget på hvilket tidspunkt i perioden én person ville stoppe med at arbejde og begynde at forbruge 4% af formuen incl. inflation. Efterfølgende er Trinity-studiet blevet udvidet med forskellige porteføljer helt frem til 2018, og 4%-reglen gælder fortsat under amerikanske og værst tænkelige forhold i et turbulent aktie- og obligationsmarked.

Mange, specielt unge mennesker med interesse for FIRE, har adopteret denne regel og anvender den både under danske forhold og med meget længere pensionsperioder (40 - 50 år) - og det har heldigvis vist sig, at hvis der i de 4% udtræk fra porteføljen til forbrug er inkluderet dansk aktie- / kapitalbeskatning og omkostninger (ÅOP) holder denne regel 90% af tiden med en overvægt af aktier i porteføljen. Trinity-studiet er endnu én gang blevet udvidet - nu til årene 1871-2021 og genbekræftet i følgende studie Updated Trinity study, hvor det vises med forskellige allokeringer af aktier og obligationer, som det eventuelt kan fås hos danske NORD.investments, der har ét investeringsprodukt med lav ÅOP og „set it and forget it“-løsning. Det nye udvidede studie viser desuden også, at trækker man kun 3,5% ud om året er succes-kriteriet på hele 98% med 75% - 100% aktier for at man under RE (Retire Early) ikke løber tør for økonomiske ressourcer.

Regnearket FIRE efter dansk skat kan med fordel anvendes til at optimere egen FIRE rejse. Udviklet af Jonas Niebling og Klaus Kristensen - for indtastning af egne data og til eventuel viderebearbejdning.

fire_i_dk.txt · Sidst ændret: 2023/03/20 09:07 af Klaus Kristensen

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki